Fakta om Kinesio TapeKinesio Tape er udviklet af den japanske kiropraktor og kinesiolog Kenzo Kaze i 1973, der udviklede tapen ud fra ideen om at styrke kroppens selvhelbredende kræfter 24 timer i døgnet. Behandling med Kinesio Tape er let, ufarlig og effektiv. Kinesio Tape bliver i dag anvendt i Danmark på bl.a. sygehuse og mere end 1500 fysioterapeuter har uddannet sig i brugen af tapen. Kinesio Tape er en åndbar og specialvævet latexfri bomuldstape med akrylbelægning. Der er taget hensyn til ventilation i fremstillingen af tapen. Personer med følsom hud bør dog teste tapen på et lille område af huden i 24 timer. Kinesio Tape kan sidde på kroppen flere dage med fuld effekt og kan tåle vand og andre ydre påvirkninger. Tapen understøtter bevægeligheden i musklerne. Tykkelsen på tapen svarer til hudens yderste lag epidermis. Det er muligt at klippe tapen, så den passer præcist til det område, man ønsker at behandle. Det er primært fagfolk, som kan påsætte tapen, og de skal deltage i et specialkursus, før de kan anvende tapen. Kurserne er tilrettelagt som en kursusrække. Når man har det fundamentale på plads, er der efterfølgende mulighed for at deltage på kurser i mere avancerede teknikker. |
|